Skal du ud og rejse? Besøg et af de førende lande indenfor vedvarende energi

Portugisk flag som symbol for sprogrejse til Portugal

Går du og overvejer hvad din næste rejsedestination skal være, hvorfor så ikke vælge et af de lande, som er førende indenfor produktion af vedvarende energi.

Måler man på det procentmæssige bidrag til vedvarende energi, er vi i Danmark blandt de førende, sammen med Island, New Zealand, Spanien og Portugal. Her kan du få ideer til fire forskellige typer rejser til de fire lande:

Sprogrejse til Portugal

En sprogrejse er en lidt atypisk rejseform for voksne, men det er faktisk en rigtig spændende måde at rejse på. En sprogrejse er måske den mest sociale måde, at tage ferie på, da man virkelig møder mange nye mennesker. Samtidig er det en utrolig lærerig ferie, og kan således anbefales til dem, som måler de trænger til at lære noget, mens de rejser. Helt åbenlyst er en sprogrejse oplagt, hvis man har brug for, at blive bedre til et bestemt sprog. I stedet for, eller kombineret, med undervisning herhjemme, er det bare mere spændende, at komme ud og opleve verden, mens man forbedrer sine sprogegenskaber.

Strandferie i Spanien

Er man til den klassiske strand/badeferie, så er Spanien det mest oplagte sted af de fire lande. De spanske øer Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura med flere, er kendt af de fleste. Her er masser af lækre hoteller, afkølende pools og forfriskende barer. En nærmere beskrivelse af badeferie er vist ikke nødvendig…

Nordlys og vulkanferie på Island

Hvis man er til flotte naturoplevelser, er Island et fantastisk valg af rejsedestination. Først og fremmest kan man jagte Nordlys på Island, et fantastisk syn for de heldige. Men Island er meget mere end Nordlys.
Der er både gletsjere og vulkaner på Island (hvem husker ikke da vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010, og lukkede luftrummet over store dele af Europa i dagevis).

Aktiv ferie i New Zealand

Har man lyst til at komme ud og bevæge sig, er New Zealand et godt bud på et rejsematch. Der er masser af muligheder i New Zealand for at være aktiv. Et godt forslag er, at leje en med campingvogn og så køre ud i de fantastiske landskaber. Smider man nogle cykler ind i campingvognen, kan man veksle mellem at cykle rundt eller tage længere gåture, når lysten melder sig. Har man set Ringenes Herre og/eller Hobbitten, er det måske fristende at slå et smut forbi nogle af de mange områder, der har været brugt under indspilningerne.

Har man pengene og lysten, er der ingen grund til at blive hjemme, rejs i stedet til et land, der gør en indsats for vores verden.